En nakkepude gør det mere behageligt at træne med din vægtstang. Nu beskytter du nakken, mens du for eksempel træner squats. Nakkepuden monteres let på din vægtstang og kan lige så let fjernes igen.
Nakkepude til vægtstang
Når du træner med vægtstang, kan baren med de mange kilo fra vægtskiver føles ubehagelig på din hud og være hård for din nakke at holde ud. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Det er typisk ikke nakken du ønsker at træne, men skuldre, ryg, ben eller balder. Derfor skal din nakke ikke være grunden til, at du ikke kan gennemføre øvelsen. Med en nakkepude bliver du mere udholdende og får støtte til en stabil positur og balance.
Husk altid at være forsigtig med din vægttræning, så du ikke overbelaster hverken muskler eller led. Kend din grænse i forhold til hvor mange kilo du kan løfte korrekt i hver øvelse, og stop omgående, hvis det gør ondt. Din krop ved bedst.
Nakkepude træning
Med nakkepude træning sørger du for, at sikkerheden er i top til din styrketræning. Samtidig får du ekstra komfort, som vil gøre det lettere at komme igennem dit træningssæt. Om du anvender din nakkepude til squat eller til lunges er det vigtigste, at du har styr på vægtstangen og kan holde den i balance under hver øvelse. Tag hellere lidt vægt af, hvis det føles ubehageligt eller tungt.
Nakkepude til squat
En nakkepude er særligt populær at anvende til squats. Når du bruger en nakkepude til squat, overbelaster du ikke nakken, når vægtstangen hviler på den, mens du går ned i knæ. Nakken er en utrolig stærk muskel, men den vil også få de mange kilo at føle, når du udfører squat.
Du kan også bruge din nakkepude til at lave lunges. Her hviler vægtstangen i mindre grad på nakken, men du kan stadig let komme til at ramme den med høj belastning. Sørg altid for at kroppen er i balance og du føler dig sikker på de kilo du løfter, før du udfører øvelsen og udsætter nakken for belastning.