Hvad er sliding, pads, glidetræning?
Sliders, 6D sliding, pads, glidetræning eller core sliders, kært barn har mange navne. Denne trendy og populære træningsform, har været et hit i USA over længere tid, nu er dette træningskoncept også kommet til Danmark. Sjov og effektiv træningsmetode, hvor du glider dig i form med glideplader.
Effektiv core træning med pads
De fleste husker det klassiske twister, spillet hvor du skal placere hænder, og fødder på de farvede brikker. Her gælder det om smidighed, og at kunne holde balancen. Det samme er gældende ved sliders, her bliver din styrke, balance og smidighed forbedret.
Denne træningsmetode er super effektiv og på en sjov måde, kan du træne hele kroppen i alle seks retninger. Desuden er det super nemt at bringe disse sliders med dig overalt. Perfekt til hjemmetræning, sommerhuset, eller med på ferien.
Sådan træner du med pads
Træningsmetoden er simpel. Placer hænder og fødder på hver pads, som du efterfølgende bevæger glidende over gulvet. På den måde arbejder du på din core, stabilitet, og kropskontrol. Desuden forbedrer du også din stabilitet, udholdenhed og koordination. I sliding bruger man det meste af både under- og overkrop. Ønsker man at fokusere mere på coretræning, er det muligt at træne øvelser for mave og lænd.
På YouTube kan du finde en del inspiration til træning med sliders, hvis du søger på det engelske udtryk ”core sliders”. Der er videoer med særlig fokus på ben, mave eller hele kroppen generelt.
Fordele ved sliding
- Effektiv måde til konditionstræning
- Styrker balance og udholdenhed
- Forbrænder fedt hurtigt
- Perfekt til hjemmetræning
- Nemme at tage med overalt
Hvem kan træne sliding?
Slide træning er en intensiv træningsform. For at få det mest optimale ud af træningen, anbefales det at træne 2-3 gange om ugen, afhængig af intensitet. Træningsmængden anbefales at være 5-10 min, og op til 30-45 min. For at undgå led- og knæskader, anbefales det at starte langsomt ud. Sliding er en god træningsform, som passer til de fleste. Ældre bør som udgangspunkt undgå denne form for træning, hvis de har mange knæproblemer, eller andet som påvirker deres balanceevne. Gravide frarådes også at anvende denne træningsform.
Særligt sportsfolk som skiløbere og ballerinaer kan have gavn af sliding. Da sliding forbedre udholdenhed og stabilitet. Desuden er det en sjovere måde at træne på, og samtidig forbrænde fedt på. Så tag ikke fejl af disse pads effektivitet, for du vil hurtigt mærke pulsen komme op, da det kræver en del balance og konditionstræning.